Klublegenden retter kritik mod Cristiano Ronaldo efter weekendens kamp mod Everton, hvor han forlod banen som en skuffet mand

Det var de færreste, der havde forventet at se, at Cristiano Ronaldo ikke var en del af startopstillingen for Manchester United til weekendens kamp mod Everton.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub viser interesse for Barcelona-veteran

Den portugisiske stjerne blev dog skiftet ind i anden halvleg. Han var dog ikke i stand til at hjælpe sine holdkammerater til en sejr, hvorfor De Røde Djævle måtte nøjes med et enkelt point mod Rafael Benítez’ mandskab.

Da dommeren fløjtede kampen af, var det en meget skuffet Cristiano Ronaldo, der gik fra banen. Netop dette bliver han nu kritiseret for af Gary Neville, der spillede i Manchester United i hele sin karriere.

“Jeg så ham gå fra banen, og jeg kan ikke sige, at jeg kunne lide det. Er Cristiano utilfreds med, at han ikke spiller? Ja. Er han utilfreds, når han ikke scorer? Ja. Er Ronaldo utilfreds, når de ikke vinder? Selvfølgelig. Det ved vi, men han har ikke nogen grund til at vise det på den måde,” lød det fra Gary Neville i sin podcast på Sky Sports.

“Man kunne se ham mumle på vej ud, og så tænker man, hvad siger han? Hvem er han irriteret på? Det kan kun ramme manageren. Situationer som denne – og Cristiano er klog nok til at vide det – vil sætte pres på manageren. Mere end Solskjær allerede er under,” fortsatte klublegenden.

LÆS OGSÅ: Medie: Tottenham har indført særlig klausul i Nuno-kontrakt

Indtil videre er det blevet til fem kasser for Cristiano Ronaldo i denne sæson, hvoraf tre af dem er scoret i Premier League, mens de to andre er scoret i Champions League.