Manchester United og Borussia Dortmund har begge holdt et nøje øje med den blot 19-årige PAOK Salonika-winger Christos Tzolis i denne sæson. Det er der flere græske medier, der skriver.

LÆS OGSÅ: Medie: Milan og Arsenal får konkurrence fra Spurs i jagten om Barca-spiller

Tzolis spiller på nuværende tidspunkt sin første fulde sæson for PAOKs førstehold, og han har tilsyneladende tiltrukket sig opmærksom fra op til flere europæiske klubber, da han har leveret mange flotte præstationer for den græske klub.

Desuden har den 19-årige scoret hele 15 mål og leveret syv oplæg i sine 32 optrædener på tværs af alle turneringer i denne sæson. Det omfatter endda også fem scorede mål i Europa League.

Ifølge det græske medie Sportime, har Tzolis’ præstationer for PAOK resulteret i, at der nu er interesse fra Premier League-giganterne Manchester United.

De Røde Djævle og Bundesliga-klubben Borussia Dortmund er blandt de klubber, der har holdt øje med den unge winger i denne sæson, mens der ifølge Sportime også er interesse fra hollandske PSV Eindhoven.

LÆS OGSÅ: Hemmelig klausul: Luis Suarez kan forlade Atletico Madrid til sommer

Ydermere skulle PAOK i januar have modtaget flere bud på det eftertragtede talent, men klubben mente dog ikke, at der var nogen af de fremlagte tilbud, der var værd at acceptere. Det hævdes, at de vil have en pris på mellem 15 og 20 millioner euro (mellem 111 og 148 millioner danske kroner) for at skille sig af med Tzolis.