Manchester United er fortsat på jagt efter en afløser for Cristiano Ronaldo, hvilket har fået dem til at kigge i retning af FC Barcelona.
Cristiano Ronaldo forlod Manchester United i slutningen af november sidste år. Derfor er den engelske klub på jagt efter en passende afløser for den portugisiske stjerne.
LÆS OGSÅ: Storklub med enormt tilbud til Rashford
Det har medført, at de er blevet kædet sammen med en lang række spillere i løbet af den seneste måneds tid.
Hvad der dog endnu ikke står klart er, om de ønsker at hente en afløser i vinteren eller sommerens transfervindue. Ifølge Simon Jones fra Daily Mail kan et indkøb dog ske allerede i januar.
Den britiske journalist melder, at Erik ten Hag og co. har valgt at se i retning af FC Barcelona i deres jagt på en afløser for den portugisiske stjerne, der er skifte til saudiarabiske Al Nassr.
I den catalanske klub løber hollandske Memphis Depay nemlig rundt, og han bliver set som en potentiel afløser for Ronaldo.
Selvom han har kontraktudløb til sommer, skulle United, hvor Depay spillede fra 2015 til 2017, inden han skiftede til Lyon, være åbne for at hente ham allerede i januar.
Og da Barcelona ikke blot ønsker at skabe mere plads i lønbudgettet, men også at generere indtægter, er den catalanske klub åbne for et salg i januar.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge Torres: Det kræver de for ham
Det kan dog vise sig at blive svært, da den 28-årige angriber angiveligt ønsker at blive i Barcelona resten af sæson, så kan han få en mere lukrativ kontrakt, ved at skifte på en fri transfer.