Manchester United-playmakeren kan være på vej væk fra Old Trafford-klubben i det kommende transfervindue. Det er selvfølgelig Jesse Lingard, der er tale om.

LÆS OGSÅ: Tidligere Man Utd-stjerne rådede Fernandes til United-skifte

Det er ikke meget spilletid, den 27-åroge midtbanespiller har fået i denne sæson. Faktisk har han ikke været involveret i et Premier League-opgør siden starten af oktober.

Hans nuværende kontrakt med Manchester United udløber næste sommer. Dog er det muligt for De Røde Djævle at bruge en option på en forlængelse på yderligere 12 måneder.

Som ESPN for nylig har rapporteret, så har den engelske stjerne valgt at droppe samarbejdet med sin tidligere agent, Mino Raiola. I stedet vil det være familiemedlemmer og tætte relationer, der vil stå for dette arbejde for ham.

Ifølge The Mirror er Manchester United interesseret i at sende ham videre i det kommende transfervindue, da der ellers er en stor risiko for, at de ender med at miste ham på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Robinson er overbevist: Solskjær har brændt broen

Jesse Lingard har formået at finde nettet 33 gange, mens han også har leveret 20 oplæg i 209 kampe for De Røde Djævle.