Manchester United har allerede været aktiv på transfermarkedet denne sommer. De har blandt andet sikret sig både Jadon Sancho og Raphael Varane. Alligevel er det ikke sikkert, at de er færdige med at købe ind.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester City-ejere giver Messi konkret kontrakttilbud

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo insisterer de nemlig på at hente Kieran Trippier fra Atletico Madrid denne sommer. Hidtil har den spanske klub dog ikke virket synderligt interesseret i et salg af 30-årige Trippier.

Der er forlydender om, at La Liga-klubben fortsat arbejder på at finde ud af, hvad der skal være i vente for den engelske højreback. Derfor er de altså endnu ikke besluttet sig for, om de er interesserede i at sælge ham til De Røde Djævle.

Spanske Sport skriver dog, at Trippier er en af de Atletico-spillere, der har ‘den største chance’ for at forlade klubben denne sommer. Det tyder derfor på, at det endnu ikke kan udelukkes, at han finder sin vej til Old Trafford, inden sommerens transfervindue lukker i.

Avisen skriver dog også, at det ikke bliver for enhver pris, at La Liga-klubben giver slip på Trippier. Angiveligt skulle de kræve intet mindre end 30 millioner pund for den engelske back, hvilket skulle have ført til, at United tøver med at slå til.

LÆS OGSÅ: Grealish hylder holdkammerat: ‘Udover Ronaldo og Messi er han den bedste’

Trippier virker som en mand, der er klar til at skifte til Old Trafford og dermed vende tilbage til Premier League. Det hævdes, at han også er villig til at vente til langt ud på sommerens transfervindue, hvis det er dét, der er krævet.