Ole Gunnar Solskjær er efter sigende meget imponeret over Manchester Uniteds rutinerede angriber, som i denne sæson blev hentet til klubben fra franske Paris Saint-Germain.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi viser sig fra sin generøse side

Han blev hentet på en fri transfer, hvorfor De Røde Djævle ikke skulle betale for at signe ham. I den oprindelige kontrakt blev der indskrevet en option, der gjorde det muligt for Manchester United at forlænge kontrakten med yderligere et år.

Den 33-årige Edinson Cavani har leveret rigtig gode præstationer i sin tid hos Manchester United. Det er naturligvis på baggrund af sine gode præstationer, at han nu ser ud til at kunne få sin kontrakt forlænget med yderligere et år.

Det siges nemlig, at cheftræner Ole Gunnar Solskjær kraftigt overvejer at forlænge Edinson Cavanis kontrakt med endnu en sæson. Derfor er der meget, der tyder på, at Manchester United fortsat kan nyde godt af Edinson Cavani i angrebet i næste sæson.

Det er det troværdige og pålidelige lokalmedie Manchester Evening News, der skriver, at dette skulle være tilfældet. I samme ombæring skriver de dog også, at den norske træner endnu ikke har besluttet sig helt.

LÆS OGSÅ: Premier League: Den bedst betalte spiller hver sæson fra 2000/01 til 2020/21

I denne sæson har Edinson Cavani spillet med i 16 Premier League-opgør for Manchester United. I disse kampe er det blevet til 6 mål. I denne forbindelse bør det dog gøres klart, at han kun er startet inde i syv ud af de 16 opgør.