Racisme er desværre ikke noget nyt i fodboldens verden, hvor mange spillere bliver udsat for det. Denne gang er det den 28-årige Fred, der er blevet udsat for racisme. Det sker efter opgøret mellem Leicester, hvor han bestemt ikke spillede sin bedste kamp.

LÆS OGSÅ: Manchester United-stjerne har overhalet Liverpool-duo på denne statistik

Der var mange, der åbenbart mente, at han skulle have at vide, at han ikke gjorde det specielt godt i opgøret mod Leicester i FA Cup. Især hans fejl i første halvleg, hvor han endte med at miste bolden på et meget kritisk sted, hvilket endte med at koste Manchester United et mål.

Efter opgøret blev Fred på sin egen Instagram-konto udsat for flere racistiske kommentarer. Rigtig mange af dem kom fra robotter, men desværre var der også ægte brugere i blandt. Hvad der gør det endnu mere trist er, at han ikke er den første Manchester United-spiller, der er blevet udsat for racisme. Det er der flere andre spillere, der er.

LÆS OGSÅ: United-profil deler 1. pladsen med Haaland: Her er de 10 mest værdifulde spillere i verden

Blandt andet har spillere såsom Marcus Rashford, Anthony Martial og Axel Tuanzebe også været udsat for det samme. Faktisk har det været så slemt, at Manchester United har følt sig nødsaget til at udsende en officiel meddelelse vedrørende dette. I denne meddelelse retter de kritik mod de absurde angreb, ligesom de også kalder afsenderne for ‘tankeløse idioter’.