Landsholdspausen blev set som en oplagt mulighed for at få lidt mere spilletid igen for spanske David De Gea. Efter sigende havde han håbet på, at landskampene ville give ham mulighed for at bevise sit værd i kampen om målmandspladsen med Dean Henderson.

LÆS OGSÅ: Darren Fletcher har identificeret afløser for Anthony Martial

I Manchester United-regi tyder det nemlig på, at Dean Henderson har overtaget De Geas plads i målet. Han har nemlig stået mellem stolperne for den engelske klub i de seneste seks kampe, efter at spanieren vendte hjem til sit hjemland i forbindelse med fødslen af sit barn.

Den 30-årige David De Gea var dog tilgængelig for Ole Gunnar Solskjær i de seneste to kampe, men den norske manager lod ham alligevel sidde på bænken i begge opgør. Ligeledes har De Gea også sidde på bænken i de seneste to landskampe med Spaniens landshold.

Her er det i stedet den 23-årige Athletic Bilbao-keeper Unai Simon, der har stået i målet for Spanien i de seneste VM-kvalifikationskampe mod Grækenland og Georgien.

I og med, at han er blevet efterladt på bænken i begge opgør, gavner det ham ikke ligefrem på den korte bane, set med United-brillerne på. Derudover bør det også gøre ham nervøs forud for det kommende EM 2021.

De gode nyheder for De Gea er dog, at Simon ikke formåede at holde rent bur i nogen af kampene. Opgøret mod Grækenland endte nemlig 1-1, mens kampen med Georgien blev til en snæver sejr på 2-1.

LÆS OGSÅ: PSG og Manchester United holder øje med Real Madrid-stjernes kontraktsituation

Onsdag skal Spanien spille mod Kosovo, hvor De Gea sandsynligvis håber på, at det vil være ham, der starter i målet. Baseret på valget i de seneste to kampe, er det dog ikke sikkert, at det bliver en realitet.