I de seneste dage har der været forlydender om, at Barcelona er interesseret i Edinson Cavani. Spilleren selv skulle være interesseret i skiftet

Edinson Cavani har fået en ny rolle i Manchester United, efter den 36-årige Cristiano Ronaldo er blevet hentet til klubben. Det har angiveligt fået ham til at overveje, om hans fremtid skal være på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Barcelona viser interesse for Porto-profil med prismærke på 220 millioner

Ifølge Daily Mail er den 34-årige Edinson Cavani interesseret i et skifte til FC Barcelona i vinterens transfervindue.

Han siges at være frusteret over sin nuværende rolle hos De Røde Djævle. Han er nemlig faldet længere ned i hierarkiet efter Cristiano Ronaldos ankomst fra Juventus. Derfor har spilletiden været minimal på det seneste.

Såfremt et skifte til den catalanske klub skal blive en realitet, er han dog nødt til at acceptere en lønnedgang. Camp Nou-klubben kæmper nemlig stadig med deres økonomi, og har derfor ikke mulighed for at tilbyde ham samme løn, som Manchester United giver ham.

Ifølge Daily Mail er der også en potentiel chance for, at Barcelona er nødt til at tage afsked med en af deres nuværende angribere, hvis det ender med, at Cavani skifter Old Trafford ud med Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente overflødig Manchester United-profil

Skulle de catalanske giganter tage afsked med en angriber, peger Daily Mail på, at det bliver enten danske Martin Braithwaite eller hollandske Luuk de Jong, der bliver sendt videre, for at gøre plads til den 34-årige Cavani.