Der har været forlydender om, at Manchester United-stjernen Bruno Fernandes vil til Barcelona. Nu reagerer han selv på rygterne.

Den portugisiske stjerne fik en flyvende start på sin tid på Old Trafford, som han blev hentet til fra Sporting Lissabon. Han kæmper dog for at få indflydelse i denne sæson, hvor han kun har scoret én gang i de seneste 14 kampe.

LÆS OGSÅ: Superagent tilbyder 24-årig midtbanespiller til Barcelona

Den 27-årige Fernandes har været genstand for massiv kritik i denne sæson. Han er blandt andet blevet udsat for kritik for sit kropssprog i de seneste uger, hvor Manchester United har været i store problemer.

Tidligere Manchester United-stjerne Gary Neville langede for nylig ud efter Bruno Fernandes, som han kritiserede for at ‘daske rundt’ under kampene, i stedet for at smøge ærmerne op.

Der har været forlydender om, at der er opstået splid i omklædningsrummet, hvilket skulle have resulteret i, at flere spillere vil væk. En af dem skulle være Bruno Fernandes.

Flere spanske medier har skrevet, at Fernandes er blevet tilbudt til Barcelona i denne måned. Nu reagerer den portugisiske spiller dog selv på rygterne på Instagram. Her slår han fast, at der bestemt ikke er hold i disse rygter. Det skriver Daily Star.

“Og jeg troede, at det nye år først startede for et par dage siden, men det er allerede den 1. april,” har Bruno Fernandes skrevet på Instagram, hvor han fortsætter med:

“Eller er det endnu en gang bare dårlig journalistik?”

Manchester United har tabt i seks kampe, siden Rangnick har taget over efter Ole Gunnar Solskjær i november. Til trods for, at han blev hentet for at rydde op i truppen og skabe bedre resultater, har det ikke været en stærk præstation under tyskeren.

LÆS OGSÅ: Holder krisemøde med Cristiano Ronaldo om United-fremtid

Bruno Fernandes har dog ikke hjulpet med at hente point eller score mål. Han har nemlig ikke spillet godt i denne sæson, og mange United-fans peger på, at det er på grund af Cristiano Ronaldos ankomst til Old Trafford.

author avatar
Nicolai Busekist