Manchester United er klar til at kræve mere end 300 millioner danske kroner for at gå med til et salg af kantspilleren Jadon Sancho.

Sancho, der blev lånt ud til Borussia Dortmund i januar efter uoverensstemmelser med Uniteds træner Erik ten Hag, er skal tilbage til Old Trafford til sommer, da låneaftalen ikke indeholder en option på permanent transfer.

Skulle Erik ten Hag fortsat være ved roret i United, forventes Sancho at søge andre steder hen, og Sky i Tyskland rapporterer, at han gerne vil blive i Dortmund. Den tyske klub ønsker også at indgå en aftale med United.

Hovedudfordringen for Dortmund er prisen på en sådan aftale.

United betalte 545 millioner danske kroner for at hente Sancho fra det tyske hold i 2021 og har bundet ham til en lukrativ kontrakt, der løber til sommeren 2025.

United vil have 300 millioner kroner for at slippe Sancho.

For Dortmund vil det være utroligt svært at bruge så mange penge på én spiller. De kan heller ikke tilbyde en løn, der er i nærheden af det, Sancho tjener i øjeblikket.

Det skriver 90min.com.

Sancho har indtil videre scoret to mål og leveret to assists i sine 11 optrædener for Dortmund.

Klubben har åbent indrømmet, at de ikke forventede meget fra en spiller, der havde siddet ude i fire måneder før skiftet.

Som en populær figur i truppen, kan Sanchos fremtid også være knyttet til en anden Dortmund-kantspiller, Donyell Malen. Den 25-årige hollænder har været i fremragende form, og med to år tilbage af sin kontrakt, siges det, at han er ivrig efter at skifte til Premier League.

Selvom Dortmund gerne vil beholde ham, forventes det, at de vil forsøge at få penge for ham, mens de stadig kan, og de kræver de samme 300 millioner kroner, som det vil koste at sikre Sanchos signatur.

author avatar
Magnus Møller