Manchester United har et stort ønske om at hente den unge Eduardo Camavinga i Real Madrid til sommer.
Eduardo Camavinga har været på radaren i Manchester United i et stykke tid, og de ønsker at hente ham til klubben til sommer.
Den engelske klub ved, at det ikke bliver nemt, da Real Madrid ikke er meget for at give slip på den unge franskmand efter denne sæson.
Derfor er De Røde Djævle også klar til at betale en stor sum penge for at hente ham. Ifølge Defensa Central skulle de være klar til at betale op mod 130 mio. euro for ham, hvilket svarer til næsten 970 mio. kr.
Det er betydeligt mere, end hans markedsværdi er ifølge Transfermarkt. Her fremgår det nemlig, at han har en markedsværdi på 50 mio. euro, hvilket svarer til 372 mio. kr.
Den 20-årige stjerne har kontrakt med Real Madrid frem til juni 2027.