Manchester United ønsker at forlænge den nuværende kontrakt med midtbanespilleren Fred. Det gør de, til trods for, at den nuværende aftale med brasilianeren løber frem til 2024.
LÆS OGSÅ: Hackerangreb mod United kan ende i milionudbetaling
Tydeligvis er det dog ikke nok for klubben, hvorfor de nu efter sigende vil forlænge kontraktperioden. Det skriver lokalmediet Manchester Evening News, der skriver, at klubben arbejder på at kunne tilbyde Fred en ny kontrakt.
Angiveligt skulle det være den norske træner Ole Gunnar Solskjær, der er så imponeret over brasilianske Fred, at han har bedt klubben om at begynde at arbejde på en forlængelse af hans kontrakt.
LÆS OGSÅ: Messi har afsløret sine fremtidsplaner for præsidentkandidat
I sidste sæson fik Fred spilletid i hele 29 Premier League-kampe i Manchester United-trøjen. I denne sæson har han hidtil fået lov til at spille med i syv kampe. Han skiftede til Manchester United fra Shakhtar i 2018.