Cristiano Ronaldo kan potentielt finde sin vej tilbage til Old Trafford i en overraskende byttehandel, der vil sende Paul Pogba til Torino.

LÆS OGSÅ: Transferekspert bekræfter: Manchester United og Sancho er næsten enige

Rygterne om Ronaldos exit har kun taget til, efter Juventus tabte Serie A-titlen til Inter Milan og blev sendt ud af Champions League af Porto. Flere medier har skrevet om hans ønsker om at forlade den italienske storklub.

For nylig blev det afsløret, at Massimiliano Allegri har taget over efte Andrea Pirlo på trænerposten. På trods af, at han tidligere har arbejdet sammen med Cristiano Ronaldo, er det ikke ensbetydende med, at han anser ham som værende urørlig.

I og med, at Paul Pogbas fremtid endnu ikke er sikker, har La Gazzetta dello Sport skrevet, at det overraskende bytte kunne finde sted til sommer. Et sådant bytte vil føre til, at de to spillere kan blive genforenet med deres tidligere klubber.

Da Ronaldo i øjeblikket tjener 500.000 pund om ugen i Juventus, kan han dog risikere at skulle acceptere en lønnedgang, hvis en retur til Old Trafford skal blive en realitet. Desuden kan United potentielt også stille et krav om, at de vil have penge med i handlen.

LÆS OGSÅ: Jack Grealish smider Manchester United-transferhint

Allegri siges at have en drøm om at blive genforenet med Pogba i Juventus. Forud ofr sit skifte til Manchester United, nåede franskmanden at score 34 mål i 178 kampe.