Manchester United ønsker at styrke deres forsvar. Mere specifikt ønsker de at styrke deres forsvar med Real Madrid-forsvarer Raphael Varane. Det skriver det britiske medie Manchester Evening News.

LÆS OGSÅ: Stor interesse: Så mange bud afgav Man Utd på Jadon Sancho

Det menes, at De Røde Djævle tidligere har forhørt sig om den franske spillers tilgængelighed i Real Madrid. Den gang mistede de dog hurtigt interessen for franskmanden, da Real Madrid havde værdisat ham skyhøjt.

Nu er Varane dog trådt ind i de sidste 18 måneder af sin kontrakt. Det er med afsæt i dette, at Manchester Evening News hævder, at Manchester United muligvis kunne finde på at forsøge at hente forsvarsspilleren til England endnu engang.

Mediet skriver dog, at Manchester United ikke er den eneste klub, der har vist interesse for den 27-årige forsvarer. Forud for transfervinduet i januar er der endnu ingen officielle bud på bordet, men de kan meget vel komme.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Real Madrid har set sig lun på Man Utd-midt

Varane er startet på banen i ti ud af Real Madrids elleve kampe på tværs af alle turneringer. Ligeledes har han også en fast plads på det franske landshold.