Manchester United har planer om at styrke truppen til sommer. I denne forbindelse har de et godt øje til Leipzig-stjernen Christopher Nkunku.

Den engelske storklub er dog ikke ene om interessen. Tværtimod har Christopher Nkunku imponeret på det seneste, hvilket har medført, at han er dukket op på radaren i flere af Europas største klubber.

En af de klubber, der skulle være særligt interesseret i at hente Nkunku, er De Røde Djævle. Den engelske klub har holdt ‘interne samtaler’ om potentielt at købe den 24-årige til sommer. Det skriver Sky Deutschland.

Den talentfulde 24-årige spiller har bidraget med 17 mål og 12 oplæg i denne sæson. Det er tal, der har ført til, at han har tiltrukket sig interesse fra en række af de største hold i Europa.

Skal De Røde Djævle realisere deres ønske om at hente den 24-årige Nkunku, skal de dog være klar til at betale en stor sum penge for ham. Ifølge Manchester Evening News er han nemlig blevet prissat til omtrent 75 millioner euro.

Det er dog ikke blot Nkunku, der er på radaren hos De Røde Djævle. Derfor er det ikke sikkert, at de beslutter sig for at bringe ham til Old Trafford til sommer. Det er især gældende, da de skal betale cirka 557 millioner kroner for ham.

author avatar
Nicolai Busekist