Det er ikke nogen hemmelighed, at Manchester United er meget interesserede i at bringe den unge Erling Haaland til Old Trafford. Tilsyneladende er han dog ikke den eneste Dortmund-spiller, der er af interesse for De Røde Djævle. De ønsker nemlig også at hente Jude Bellingham.

LÆS OGSÅ: Barcelona melder sig ind i kampen: Vil hente Manchester United-profil

Bellingham har spillet for Dortmund, siden sin ankomst til den tyske klub fra Birmingham City i 2020. Siden da har han formået at skabe et navn for sig selv, som har ført til interesse fra flere af Europas største klubber.

Haaland, der nu har scoret 66 mål i 66 optrædener for den tyske klub på tværs af alle turneringer, er en yderst eftertragtet spiller, der forventes at blive hovedperson i en regulær transferkamp næste sæson. Her bliver hans frikøbsklausul på 68 millioner pund nemlig aktiveret.

Nu skriver The Independent, at Machester United håber på, at de til sommer næste år vil kunne hente både Bellingham og Haaland, hvilket kræver, at de finder den helt store pengepung frem.

Mediet hævder desuden, at Jude Bellingham allerede har været i kontakt med Jadon Sancho, som han har spurgt om, hvordan ‘opsætningen og stemningen’ er på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Bestyrelsen er splittet: Uenighed om Koemans fremtid

Når det kommer til at hente Haaland, kan De Røde Djævle forvente at få konkurrence fra klubber som Manchester City, Chelsea og Real Madrid. Der har dog været rygter om, at det især vil være de engelske klubber, der går til stålet.

author avatar
Nicolai Busekist