Manchester United har efter sigende intentioner om at gå på indkøb i Atletico Madrid, hvor de vil hente højreback Kieran Trippier. Planen er, at han skal give mere konkurrence til Aaron Wan-Bissaka.
LÆS OGSÅ: Sponsor vil hjælpe med at bringe Cristiano Ronaldo til United
De Røde Djævle mener ligeledes, at de godt kunne bruge en mere offensiv spiller til denne position. Wan-Bissaka er nemlig en spiller, der er rigtig dygtig på det defensive plan, men som ikke har helt så mange kvaliteter i den offensive del.
En nylig rapport fra ESPN hævder, at Manchester United ønsker at styrke deres højreback, og her er Trippier blevet nævnt som en mulig kandidat. Det skriver The Telegraph.
The Telegraph skrev også, at Manchester United godt kunne bruge en mere offensiv spiller til at indtage denne position. Desuden ville det heller ikke skade med en spiller, der kunne give Wan-Bissaka lidt mere konkurrence for hans plads.
Ikke desto mindre vil det dog være lettere kontroversielt at hente Trippier til klubben, da han for kort tid siden er fyldt 30 år, hvorfor han ikke ligefrem kan betragtes som værende en langtidsholdbar løsning.
LÆS OGSÅ: Messi til PSG: Neymar vil kun forlænge, hvis klubben henter Messi
Den engelske forsvarsspiller har dog kvaliteter i orden, hvorfor han bestemt kan levere. Det ændrer dog ikke på, at det er en overraskelse at se, at Manchester United viser interesse i en spiller, som Tottenham var klar til at lade gå for lidt over et år siden.