Manchester United er klar til at sælge ud af truppen til sommer, for at sikre, at der er plads i budgettet til at hente nye spillere til klubben.
Erik ten Hag er ikke tilfreds med den defensive del af sin trup, hvorfor han er klar til at sælge to forsvarsspillere til sommer.
Den hollandske træner mener, at der er brug for at hente forstærkninger til defensiven, men for at kunne dette, er der brug for, at der først bliver solgt ud.
Ifølge Football Insider kan det ende med at få betydning for Harry Maguire og Victor Lindelöf, da Ten Hag er klar til at sælge dem begge til sommer.
Maguire har kontrakt med De Røde Djævle frem til juni 2025, mens Lindelöf har kontrakt med den engelske klub frem til juni 2024, men med option på yderligere et år.
Ifølge Transfermarkt har Maguire en markedsværdi, der lyder på ca. 25 mio. euro (185 mio. kr.), mens den svenske Lindelöf ikke er helt så meget værd: 15 mio. euro (110 mio. kr.).