Manchester United har efter sigende planer om at tilbyde en ny kontrakt til den brasilianske midtbanespiller, Fred.

LÆS OGSÅ: United vil slutte sig til ræset om Bundesliga-stjerne

Til trods for, at han ikke hele tiden har imponeret, siden sin ankomst til Old Trafford, er den defensive midtbanespiller alligevel blandt Ole Gunnars Solskjærs foretrukne valg til startopstillingen for Manchester United.

Den 27-årige spiller har kontrakt med Manchester United frem til 2023/24-sæson, hvorfor De Røde Djævle kan have glæde af ham i mange år. Alligevel overvejer de at åbne forhandlinger om en ny kontrakt. Det skriver Manchester Evening News.

Fred har fået spilletid i 12 kampe siden september fordelt på Premier League og Champions League. Hans kollega på midtbanen, Bruno Fernandes, er desuden kommet i søgelyset hos både FC Barcelona og Real Madrid, men der er dog ikke nogen chance for, at han smutter lige foreløbigt.

Der bør ingen tvivl herske om, at Fernandes har haft en rigtig god start på denne sæson, hvor han blandt andet har scoret 18 mål og leveret 13 oplæg i 33 kampe.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær er angiveligt fan af United-emne

Hans nuværende kontrakt løber frem til 2025, hvorfor Manchester United står i en god situation i forhold til at holde på spilleren. Det hævdes dog, at han vil skifte klub, hvis ikke tingene i Manchester United bliver forbedret.