Manchester United har fået sendt et par spillere afsted, men man er dog ikke færdig endnu. Solskjær har gjort det klart, at man skal rense ud i truppen, og det betyder, at selv spille som Jesse Lingard står til at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Solskjær beroliger: “Det var bare en lille ting”

United skiftede dog gear i sommervinduet, hvor man blandt andet hentede Edinson Cavani. De Røde Djævle hentede dog også hans landskammerat Facundo Pellistri fra Penarol.

Han kom til Manchester United, men det er endt med, at han kun har fået spilletid på ungdomsholdene, og i dag kunne Solskjær fortælle på et pressemøde, at et par klubber er interesseret i Facundo.

“Et par klubber er interesseret i Pellistri på leje. Det er måske noget, vi vil gøre for ham. Vi vil gerne have, at han spiller regelmæssigt på højt niveau,” siger Solskjær.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær om nyindkøb: Han skal vænne sig til Premier League

Jesse Lingard meldes ligeså væk fra Manchester United. Det skulle dog også blot være for resten af sæsonen, hvor man blandt andet mener, at West Ham gør klar til at hente ham.