Navnet klinger ikke på dansk. Og den ombejlede spiller har heller ikke spillet i dansk fodbold, alligevel er Matt O’Riley i spil til det danske landshold.

Spilleren, der har besluttet, at han vil spille for Danmark, blev udtaget til landsholdet, da Danmark mødte San Marino. Han fik dog ikke spilletid.

Det stopper dog ikke interesserede klubber i England fra at kigge på den danske midtbanespiller. I øjeblikket spiller O’Riley næsten magisk i skotske Celtic. Det har tranformeret ham til et brandvarmt emne på transfermarkedet.

Flere Premier League-klubber har angiveligt kastet deres kærlighed på O’Riley og er parate til at kæmpe en indædt kamp for at sikre hans underskrift.

Den 21-årige skotsk-dansker er angiveligt jagtet af Brentford, Brighton, Tottenham og West Ham. Klubberne er angiveligt villige til at strække sig langt for at få den talentfulde midtbanespiller i deres rækker.

Celtic vil ikke umiddelbart af med deres talentfulde midtbanespiller, så skal O’Riley forlade Skotland, så vil Celtic slå deres egen transferrekord.

Den nuværende rekord ligger på over 25 millioner pund, hvilket svarer til omkring 225 millioner danske kroner.

Brentford kunne muligvis trække sig fra kampen om O’Riley på grund af den høje pris, mens Brighton ser ham som en perfekt tilføjelse til deres nuværende hold – og de har med deres mange salg penge på bankbogen.

Tottenham har også meldt deres interesse. Postecoglous tidligere forbindelse til O’Riley og Celtic kan vise sig at være en vigtig faktor i forhandlingerne. West Ham har en fin økonomi, og er derfor også i stand til at deltage i budkrigen om den danske spiller.

O’Riley har ingen frikøbsklausul i sin kontrakt med Celtic, hvilket giver den skotske klub en stærk position i eventuelle forhandlinger.