Martin Braithwaite har truffet en stor beslutning. Han har nemlig indset, at han bliver nødt til at forlade Barcelona.

For få uger siden meldte Martin Braithwaite ud, at han absolut ikke havde planer om at forlade Barcelona denne sommer.

LÆS OGSÅ: Bliver næste signing: Christian Eriksen præsenteres inden længe

Nu har piben dog fået en anden lyd, hvilket tilsyneladende sker i kølvandet på, at han er blevet frasorteret til klubbens træningslejr i USA.

Det skriver den spanske avis AS, der også tilføjer, at den danske angriber må blive i Barcelona, hvor han kan fortsætte sin træning.

Det hele ser ud til at være blevet for meget for Braithwaite, der nu skulle have ændret mening og er villig til at skifte væk fra klubben.

Det vides ikke, hvorvidt den danske angriber har tilbud på bordet fra andre klubber, men det tyder ikke på, at han har en fremtid i den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Raphinha er utilfreds: Giver Barca ultimatum

Flere gange har der dog været meldinger om, at der skulle være interesse fra klubber i Premier League.

author avatar
Nicolai Busekist