Den danske angriber Martin Braithwaite er blevet vraget, og er ikke en del af Barcelonas træningslejr.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Barcelona rigtig gerne ser, at Martin Braithwaite forlader klubben denne sommer.

LÆS OGSÅ: Barcelona enige med De Jong-afløser

I et forsøg på at lægge pres på den danske angriber, har de nu valgt at vrage ham fra deres kommende træningslejr.

Det er han dog ikke ene om at være blevet, for Oscar Mingueza, Samuel Umtiti, Riqui Puig og Neto er heller ikke blevet udtaget.

Til trods for, at der har været tale om, at han kan blive solgt til Manchester United, er Frenkie de Jong dog blevet taget med på turen til USA.

At Braithwaite ikke er med, betyder dog ikke, at der slet ingen danskere er med. Andreas Christensen er nemlig blandt de spillere, der er blevet udtaget.

LÆS OGSÅ: Efter salg af Lewandowski: Bayern hæver bud på Juve-stjerne

Det faktum, at Barcelona har valgt at vrage Braithwaite, er naturligvis et klart bevis på, at de ikke mener, at han har en fremtid i den spanske klub.

author avatar
Nicolai Busekist