Massimiliano Allegri har et ønske om at blive genforenet med Miralem Pjanic i Juventus. Dermed kan han sætte en stopper for hans mareridt i den catalanske klub.
LÆS OGSÅ: Raiola tilbyder Serie A-forsvarer til Barca
Allegri har overtaget trænerposten i Torino-klubben for anden gang, da han er blevet offentliggjort som afløser for den fyrede Andrea Pirlo. Det forventes, at han vil give truppen en overhaling, efter den netop overståede sæson, hvor Juventus ikke har præsteret, som forventet.
Pjanic blev hentet fra Juventus til Barcelona sidste sommer, men efter blot have fået lov til at starte inde i seks kampe i La Liga for den catalanske storklub, forventes det, at han vil forlade klubben igen i det kommende transfervindue.
Chelsea og Paris Saint-Germain er blevet nævnt som klubber, der har en interesse i den bosniske spiller. Efter sigende skulle Allegri også have et ønske om at bringe ham tilbage til Torino.
Det skriver det italienske medie La Gazzetta dello Sport, der skriver, at Allegri gerne vil have ham retur til Serie A-klubben. Allegri var nemlig godt tilfreds med Pjanic i den tid, hvor han spillede under den 53-årige træner i Juventus.
Det var også Allegri, der hentede ham fra Roma til Juventus i 2016. Inden han skiftede til Barcelona, nåede han at score 22 mål og lave 41 oplæg i 178 kampe. Desuden var han også med til at vinde fire Scudettos i træk i perioden.
LÆS OGSÅ: Joachim Löw giver klart svar på Barcelona-rygter
Den 31-årige bosnier er under kontrakt med Barcelona indtil 2024, men han menes at være en blandt 14 spillere, der kan ende med at forlade Camp Nou til sommer.