Hvis du spørger Blaise Matuidi, har Antoine Griezmann blot brug for at komme igennem ‘dette lille vanskelieg øjeblik’ i Barcelona, og har stadig ‘mange gode år’ tilbage i klubben.

Den tidligere franske landholdsspiller har udtalt sig om, at den franske Barcelona-angriber fortsat har svært ved at vise sit værd i Barcelona.

Cheftræner for det franske landshold, Didier Deschamps, har hævdet, at Griezmann ikke er glad i Barca, og Matuidi mener også, at det er en hård tid for den 29-årige.

“Han er stadig ung. Han er i en af de største klubber i verden. Han skal igennem dette lille vanskelige øjeblik, som han gennemgår i Barcelona, men han har stadig mange gode år tilbage i klubben, og har stadig en langvarig kontrakt,” udtalte han til Canal Football Club.

Griezman er i øjeblikket ude med det franske landshold, og spillede alle 90 minutter i søndagens Nations League-opgør mod Portugal, der endte 0-0. Allerede i morgen skal det franske mandskab igen spille, hvor de møder Kroatien.

author avatar
Nicolai Busekist