Kylian Mbappé er i ekstase over, at der er gode udsigter til, at hans kammerat, Neymar, ender med at forlænge med Paris Saint-Germain, hvilket flere medier erfarer.

LÆS OGSÅ: Han er træt af situationen: Nu vil Messi ikke mere

Der er dog ikke meldt noget ud fra klubben, men Mbappé jubler allerede nu over forlængelsen, som altså dermed ser ud til at være på plads.

"Det er en fantastisk nyhed. Alle kender vigtigheden af denne spiller. Jeg håber, at han bliver i stand til at skrive historie for denne klub i mange år fremover," siger Mbappé til Canal+.

Paris Saint-Germain tog et vigtigt skridt i Ligue 1, da de i går slog rivalerne fra Marseille med 2-0, hvor Kylian Mbappé kom på måltavlen.

"Vi startede godt, og vi scorede tidligt i kampen, hvorefter vi lukkede den. Vi kontrollerede kampen. Det var en vital kamp, og vi beholder kontakten op," siger Mbappé.

LÆS OGSÅ: Ronaldo i brøler: Afslører selv skandale

Paris Saint-Germain ligger aktuelt på tredjepladsen i Ligue 1. De har tre point op til Lille, der ligger på førstepladsen.