Kylian Mbappé har gjort det klart, at han mener, at PSG skal gå på indkøb i Manchester City til sommer.

Den unge Kylian Mbappé har kontrakt med PSG frem til juni 2025. Denne kontrakt skrev han under på i maj 2022. Da han skrev under på kontrakten, havde han efter sigende et krav om at få indflydelse på klubbens transferaktivitet.

LÆS OGSÅ: Pep Guardiola er fan: Vil hente Barca-transfermål for 150 millioner

Det er naturligvis aldrig blevet bekræftet, at der er hold i dette, men ikke desto mindre har den franske stjerne nu givet et krav til klubbens ledelse.

Mbappé har nemlig et stort ønske om at hente en helt særlig spiller til Parc des Princes til sommer, som han før har spillet sammen med.

Ifølge det britiske medie The Sun har den 24-årige stjerne godt det klart, at han har et ønske om, at ledelsen sørger for at hente Bernardo Silva til klubben.

Den portugisiske stjerne har kontrakt med Manchester City frem til juni 2025, men han har før gjort det klart, at han er åben for at søge nye græsgange til sommer.

Da han har kontrakt i yderligere to år, har City dog ikke travlt med at sælge ham. Derfor forventes det, at de vil kræve en høj pris for den 28-årige portugiser.

LÆS OGSÅ: Xavi slår fast: Her skal Pedri forbedre sig

Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 80 mio. euro (595 mio. kr.), hvorfor det ikke er sandsynligt, at PSG kan få lov til at købe ham for mindre end dette.