Kylian Mbappé mener, at der er behov for at hente en ny spiller til PSG til sommer, og her har han et godt øje til en City-stjerne.

Franske Kylian Mbappé har efter sigende gjort det klart for PSG, at han mener, at de bør gå på indkøb i Manchester City til sommer.

LÆS OGSÅ: Xavi giver grønt lys: Giv ham en ny kontrakt

Han siges nemlig at have et godt øje til Bernardo Silva, som han har spillet sammen med i Monaco, inden de skiftede til hhv. PSG og City.

I og med, at han har god erfaring med at spille sammen med City-stjernen, har han givet besked til ledelsen i PSG om, at de bør hente ham til den franske hovedstad. Det skriver det britiske medie The Sun.

PSG er dog ikke ene om at have et ønske om at hente ham til sommer. Silva har i lang tid været af stor interesse for Barcelona, der forsøget at hente ham til Camp Nou allerede sidste år.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil lade 2 spillere smutte til sommer

Silva har for nylig udtalt, at hvis der skulle komme et interessant projekt, er han åben for at vinke farvel til livet i Manchester, for at søge nye græsgange til sommer.