Der bør ikke herske nogen tvivl om, at Chelsea har en meget gavmild ejer ved navn Roman Abramovich.

LÆS OGSÅ: Avis: Derfor skifter Sergio Ramos næppe til Manchester United

Det er noget, han har bevist gang på gang, da han har disket op med store summer penge, som har givet The Blues mulighed for at forstærke truppen med store stjerner og dygtige talenter.

Også til sommer har han i sinde at stille en stor sum penge til rådighed for den engelske klub. Faktisk har den russiske ejer planer om at stille intet mindre end 1,8 milliarder kroner til rådighed. Det skriver det tyske medie Sport 1.

Efter sigende skulle han være så imponeret over Thomas Tuchels start hos Chelsea, at han har planer om at belønne den tyske træner med et stort transferbudget til det kommende transfervindue til sommer.

Samtidig skriver det tyske medie også, at der særligt er to spillere, som den russiske Chelsea-ejer gerne ser, at klubben henter. Det er henholdsvis Erling Haaland og Jadon Sancho, der begge spiller i Borussia Dortmund i dag.

Det er dog ikke blot Chelsea, der har vist interesse for de to stjerner, som faktisk er eftertragtede blandt en stor del af de europæiske storklubber. Det er dog ikke noget, der forhindrer Chelsea i at hente dem til London.

LÆS OGSÅ: Tuchel med afsløring: Ville hente Manchester United-stjerne

Sport 1 skriver desuden, at det især er Erling Haaland, der er af høj prioritet for London-klubben.