Chelsea-forsvarer forlader London-klubben til fordel for FC Barcelona til sommer, skriver Daily Mail.

Forhandlingerne mellem Andreas Christensen og FC Barcelona nærmere sig en afslutning.

LÆS OGSÅ: Lewandowski åben for skifte til Atletico Madrid

Daily Mail skriver nemlig, at Barcelona blot ‘afventer endelig underskrivelse’, inden der er styr på det hele. De to parter siges at have forhandlet om en kontrakt i flere måneder.

Barcelona har jagtet den danske forsvarer siden sidste sommer, og dette skulle nu have båret frugt. I hvert fald melder Daily mail, at han har givet et ‘mundtligt OK’ til aftalen.

Efter sigende skulle der være tale om en fireårig aftale, der sender AC til Camp Nou til sommer. Han kan hentes ganske gratis, da han har kontraktudløb med Chelsea efter denne sæson.

Grundet den dårlige økonomi i Barcelona, har de arbejdet meget på at hente Christensen. En af de primære årsager til dette er det faktum, at han kan hentes på en fri transfer.

Der er desuden fortsat en mulighed for, at han får selskab af sin nuværende holdkammerat, Cesar Azpilicueta, da han også kædes sammen med et skifte til den catalanske storklub.

LÆS OGSÅ: For dyr: United dropper Napoli-profil

AC ønskede at lade sig udleje til Barcelona for to sæsoner siden, men dette forhindrede Chelsea. Nu ser det dog ud til, at han får sit ønske opfyldt.