Ansu Fati kom aldrig uden til anden halvleg af kampen mellem FC Barcelona og Real Betis den 7. november. Han havde pådraget sig en skade, og der gik ikke længe, før Barcelonas trænerstab kunne bekræfte, at han skulle opereres.

LÆS OGSÅ: Bartomeu efter Messi-læk: “Det var ikke mig”

Operationen var en succes, men han kunne fortsat se frem til flere måneder på sidelinjen. Og nu siges der, at knæet ikke har helet som man havde forventet, og ifølge TV3, så er Ansu Fati blevet opereret igen.

Og det er uden, at klubben har meldt noget ud.

De skriver, at det faktisk allerede er to uger siden, at han blev opereret, men at Barcelona har valgt at holde kortene tæt til kroppen. De skriver ligeså, at det er ikke er udelukket, at man ender med en tredje operation.

Det er samme ord, der kommer fra Dr. Ramon Cugar, manden, der opererede Ansu Fatis knæ, da også han siger, at genoptræningen ikke er ået som forventet, hvorfor man altså måtte gå ind og operere igen.

LÆS OGSÅ: Det er ironisk: Paris Saint-Germain forstår ikke Koeman

Ronald Koemans eneste udmelding om Ansu Fati lød på, at han havde brug for mere tid, før man ville kunne tale om et eventuelt comeback. Det kan dog antages, at Ronald Koeman allerede godt vidste, at knæet ikke var helet som forventet.