Barcelona arbejder fortsat på at sælge Frenkie de Jong. Når han er solgt, har de allerede en aftale klar med hans afløser.

Den spanske klub er meget ivrige efter at sælge Frenkie de Jong denne sommer. Det skyldes især, at de har brug for at skabe luft i deres lønbudget.

LÆS OGSÅ: Barca vil tvinge Martin Braithwaite ud med drastisk tiltag

Det handler dog også om, at Xavi og co. har udset sig en afløser, som de ønsker at bringe til Camp Nou.

Og nu melder det spanske medie COPE, at Barcelona faktisk allerede har fået en aftale i stand med hans afløser, som er ingen ringere end Bernardo Silva.

Mediet rapporterer, at Barcelona allerede har aftalt alt med hans agent, Jorge Mendes, hvorfor de blot venter på, at Frenkie de Jong bliver solgt.

Silva skulle også være meget ivrig efter at skifte til Barcelona, hvilket er blevet beskrevet som hans ‘drømmeskifte’ denne sommer.

LÆS OGSÅ: Foden nærmer sig ny kontrakt: Får gigantisk lønforhøjelse

Barcelona er dog tvunget til først at sælge De Jong, da det lyder, at City kræver op mod 744 millioner danske kroner for at give slip på den portugisiske stjerne.