Ronald Koeman har haft flere transfermål, siden han overtog trænersædet i FC Barcelona. En af de spillere, som han gentagne gange er blevet sat i forbindelse med, er hollandske Georginio Wijnaldum.

LÆS OGSÅ: Video: Luka Modrić i klammeri med Barca-stjerne efter El Clasico

Tilsyneladende er det dog ikke alle spillere i den catalanske klub, der mener, at han skal have en kontrakt tilbudt. Det spanske medie Mundo Deportivo skriver nemlig, at ikke alle i omklædningsrummet vil give ham en varm velkomst.

Det spanske medie skriver endvidere, at der er flere Barca-spillere, der har afholdt samtaler med Ronald Koeman i forbindelse med klubbens formodede interesse i hollandske Wijnaldum.

Yderligere skriver Mundo Deportivo, at den gruppe af spillere, som ikke vil have Wijnaldum til klubben, hellere ser, at der bliver lagt fokus på at bringe Neymar tilbage til klubben.

Den brasilianske stjerne blev solgt til franske Paris Saint-Germain tilbage i 2017. Han satte dengang verdensrekord som den dyreste fodboldspiller i historien, da han blev solgt for 200 millioner pund, hvilket er svarende til mere end 1,7 milliarder kroner.

Nu nærmer Neymar sig sit sidste år af sin kontrakt i Paris. Derfor er der flere spillere i Barca-truppen, der håber på, at det er muligt at lokke den 29-årige tilbage til Spanien. Dog har der være flere rygter om, at han er tæt på at skrive under på en forlængelse i PSG.

LÆS OGSÅ: Opsøgte dommeren efter kampen: Rasende Pique skulle tilbageholdes

Derudover håber Barca naturligvis også på, at de kan få Lionel Messi til at underskrive en kontraktforlængelse til sommer, hvor hans nuværende kontrakt udløber.