Lionel Messi forklarede på et pressemøde søndag middag, at han forlader FC Barcelona denne sommer. Ifølge det catalanske medie betevé er det endnu ikke udelukket, at han bliver på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Barcelona når til enighed om Braithwaite-transfer

Ifølge La Porteria, der er et program på betevé, der fokuserer på Barcelona, har den catalanske storklub givet Lionel Messi et nyt kontrakttilbud.

Generelt betragtes betevé som værende en pålidelig kilde, om end det virker usandsynligt, at Messi skulle vende tilbage til FC Barcelona. Tværtimod ser det ud til, at han i nærmeste fremtid skriver kontrakt med Paris Saint-Germain.

FC Barcelonas administrerende direktør, Ferran Reverter, skulle dog ifølge betevé have kontaktet Jorge Messi, der er både far og agent til Messi. Her skulle han tirsdag morgen have præsenteret dem for et nyt kontrakttilbud.

Derudover skriver betevé også på deres hjemmeside og på Twitter-profilen til La Porteria, at muligheden for, at han bliver i klubben endnu ‘ikke er helt lukket’, selvom den argentinske stjerne sagde farvel til klubben søndag.

Efter de seneste forhandlinger, har stemningen mellem Lionel Messi og Joan Laporta tilsyneladende været trykket. Dette skulle være årsagen til, at det er klubbens administrerende direktør Ferran Reverter, der denne gang står for at have kontakt med Jorge og Lionel Messi.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er hold i historien fra det catalanske medie, men det virker usandsynligt, at den argentinske stjerne skulle lave en sådan u-vending, efter pressemødet søndag middag.

LÆS OGSÅ: Ligue 1-klub byder på Liverpool-spiller

Hvad der ydermere gør det usandsynligt er, at flere medier har skrevet, at Lionel Messi føler sig såret over den behandling, han har fået i sin sidste tid i klubben. Derudover forhandler allerede med PSG på et fremskredent stadie, hvilket også indikerer, at han er på vej væk.

author avatar
Nicolai Busekist