Der er meget, der tyder på, at FC Barcelona kommer til at sige farvel til Frenkie de Jong denne sommer.
I og med, at der er en klar forventning om, at Frenkie de Jong bliver solgt til Manchester United, og at en aftale forventes snart at være på plads, er jagten på en afløser sat ind.
LÆS OGSÅ: Afsløret: Her er Barcelonas seneste tilbud til Dembélé
Der er blevet nævnt en lang række navne i denne forbindelse, men nu lyder det, at den spanske klub allerede har en aftale med Frenkie de Jongs afløser.
Tidligere har der været forlydender om, at Camp Nou-klubben havde planer om at afløse ham med Bernardo Silva, men sådan bliver det dog ikke.
Silva var ganske vist på radaren i den spanske klub, da de ser ham som en ideel afløser, men pengene række dog ikke til at foretage et køb af den kaliber.
I stedet er de nået til enighed med Carlos Soler og Valencia om, at han vil blive hentet til Barcelona, når De Jong er blevet solgt. Det skriver Fichajes.
Det vides endnu ikke, om Manchester United og FC Barcelona formår at blive enige om en aftale, men det forventes dog, at det kommer til at ske snarest.
LÆS OGSÅ: Neymar vil væk fra PSG: To PL-klubber viser interesse
Ydermere skulle den unge hollænder også selv være åben for et skifte til den engelske klub, hvor han kan komme til at spille under Erik ten Hag, som han også spillede under i Ajax.