FC Barcelona er blevet sat i forbindelse med flere spillere forud for sommerens transfervindue. Det omfatter flere Manchester City-stjerner.

Manchester City kan blive ramt af store konsekvenser, hvis det viser sig, at de bliver kendt skyldige i de mange finansielle overtrædelser, som de er blevet anklaget for.

Derfor er der mange klubber, der er begyndt at holde øje med flere af de spillere, der til dagligt løber rundt i Manchester City.

Dette er også noget, der gør sig gældende for FC Barcelona, som holder øje med flere City-stjerner, hvilket blandt andet omfatter Ilkay Gündogan.

Og ifølge den spanske journalist Gerard Romero har Barcelona torsdag haft et møde med Ilkay Gündogans agent om et potentielt skifte.

Journalisten fortæller også, at den tyske midtbanespiller bliver set som en seriøs kandidat for den catalanske klub til sommer. Ligeledes lyder det, at Xavi skulle være stor fan af ham.

Det skyldes især, at han står uden kontrakt til sommer, hvilket vil sige, at han kan hentes til Spotify Camp Nou på en fri transfer, når denne sæson er overstået.

author avatar
Nicolai Busekist