Der er rygter om, at Frenkie de Jong forlader FC Barcelona denne sommer. Gør han det, har klubben allerede udset sig to potentielle afløsere.

Frenkie de Jong har de seneste uger været rygtet væk fra Barcelona. Den spanske klub har nemlig brug for penge, og skulle derfor være åbne for at sælge den hollandske stjerne.

LÆS OGSÅ: Thomas Tuchel bekræfter AC-rygter

Rygterne om, at Barcelona er villige til at slippe De Jong, har medført, at han er havnet på radaren i flere klubber. Især Erik ten Hag og Manchester United skulle være ivrige efter at hente ham.

Derudover bliver der også holdt øje med hans situation i både Manchester City og PSG. Beslutter han sig for, at han vil væk fra Camp Nou, ser det derfor ikke ud til, at han kommer til at mangle bejlere.

Ender det med, at han vinker farvel, så har Barcelona allerede forberedt sig. Ifølge den anerkendte journalist Javi Miguel, har den spanske storklub nemlig udset sig to potentielle afløsere allerede.

Mere konkret skulle den catalanske klub have et godt øje til både Valencias Carlos Soler og Real Sociedads Martin Zubimendi, der begge bliver set som potentielle afløsere for den 25-årige De Jong.

LÆS OGSÅ: Vil ikke nøjes med Haaland: Guardiola vil styrke denne position

Ender De Jong med at blive, er det usandsynligt, at Barcelona vil hente en midtbanespiller til klubben, da de angiveligt allerede er nået til enighed med AC Milans Franck Kessie.

author avatar
Nicolai Busekist