FC Barcelona har forhandlet med Sergi Roberto i længere tid, og nu er klar til at tilbyde ham en ny kontrakt
Det er endnu ikke lykkedes FC Barcelona at nå til enighed med Sergi Roberto om en ny kontrakt. De to parter har forhandlet i længere tid, og angiveligt er Roberto den eneste spiller i anførergruppen, der endnu ikke er gået ned i løn.
LÆS OGSÅ: Har sat prismærke på Declan Rice: West Ham er åbne for salg
Ifølge COPE-journalist Víctor Navarro har Barcelona forberedt en ny kontrakt, som de er klar til at præsentere for Sergi Roberto i løbet af de kommende dage.
Angiveligt havde Sergi Roberto et møde med Barcelona i går, hvor der også blev talt om hans kontrakt. På dette møde skulle de to parter angiveligt have talt om de sidste detaljer i den nye kontrakt, lyder det også fra COPE-journalist Víctor Navarro.
Det er forventet, at den catalanske klub beslutter at tilbyde Sergi Roberto en kontrakt, der løber frem til 2024. Samtidig vil han skulle acceptere en lønnedgang, og flere kilder, herunder Tribuna, peger på, at hans løn blive reduceret med 30 procent.
LÆS OGSÅ: Manchester United-stjerne interesseret i Barcelona-skifte
Den 29-årige har fået spilletid i seks kampe for FC Barcelona i denne sæson. I disse kampe er det blevet til to mål og et enkelt oplæg for Roberto.