FC Barcelona har været kædet sammen med mange spillere denne sommer. Det samme gør sig gældende for AC Milan. Nu bliver de to klubber sat i forbindelse med samme spiller, da de angiveligt skulle konkurrere om at sikre Bernardo Silvas underskrift.

LÆS OGSÅ: Irriteret Umtiti til journalist: ‘Jeg har plads i min bil’

Tidligere på måneden udtalte City-træner Pep Guardiola, at Silva er åben for et skifte væk fra Etihad Stadium i slutningen af måneden. Det begynder dog efterhånden at haste, da der kun er cirka en måned tilbage af denne sommers transfervindue.

Spilleren skulle dog efter sigende have gjort det klart, at han ikke har interesse i et skifte til en klub såsom Arsenal eller Tottenham. Derfor kan det blive vanskeligt at finde en klub, der er villig til at betale, hvad City kræver for den portugisiske spiller.

Ifølge det britiske medie Daily Star har både Barcelona og AC Milan fortsat en interesse i portugiseren. Derfor håber de også på, at de kan opnå en aftale med Manchester City inden for den næste uges tid, inden transfervinduet lukker i.

Såfremt Barcelona skal have mulighed for at gøre alvor af deres interesse i Silva, er de dog nødt til først at sælge spillere. Deres finansielle situation tillader dem nemlig ikke at foretage opkøb på nuværende tidspunkt.

AC Milan har heller ikke en fremragende økonomi, men har dog bedre forudsætninger for at vinde kampen om den 27-årige portugisers underskrift. Det vides dog ikke, om Silva selv er interesseret i et skifte til den italienske klub.

LÆS OGSÅ: Moriba rygtes til endnu en Premier League-klub

Daily Star skriver, at den italienske klub har stor interesse i at hente Silva, om end det ikke bliver en permanent aftale. Ifølge mediet skulle de være interesserede i en toårige lejeaftale med en værdi på 15 mio. pund, hvorefter de vil købe ham fri for 30 mio. pund i 2023.

author avatar
Nicolai Busekist