FC Barcelona og Ronald Koeman er efter sigende nået til enighed om, hvad hollænderen skal have i fratrædelsesgodtgørelse.
FC Barcelona er nået til enighed med Ronald Koeman om en fratrædelsesgodtgørelse – og det bliver en godtgørelse i den høje ende af skalaen.
LÆS OGSÅ: Klip går viralt: Cristiano Ronaldo raser i Juventus-omklædningsrummet
Ifølge den catalanske sportsavis SPORT er de nemlig blevet enige om en godtgørelse på ‘mere end 10 millioner euro’. Det er svarende til minimum 74 millioner kroner.
Ydermere skriver avisen, at aftalen omfatter, at betalingen skal falde i år. Derfor har den catalanske klub kun frem til den 31. december til at finde pengene.
Angiveligt har klubben ikke forsøgt at få Koeman til at acceptere en lavere sum, ligesom de også betaler de fulde kontrakter for begge Koemans assistenter Alfred Schreuder og Henrik Larsson.
Koeman blev fyret af Barceloan den 29. oktober. Fyringen kom i kølvandet på en lang periode med dårlige resultatet. Da den hollandske træner blev fyret, lå Barcelona på en 9. plads i La Liga.
Den hollandske træner, der selv har en fortid som træner i den catalanske klub, nåede at stå i spidsen for mandskabet i 14 måneder. Hans største bedrift som træner var at vinde Copa Del Rey.
Efter fyringen har Barcelona købt Xavi fri fra en kontrakt i Al-Sadd, og har bragt den tidligere Barcelona-spiller ind som ny træner.
LÆS OGSÅ: Rasende Kane: ‘Det er fuldstændig uacceptabelt’
Xavi har stået i spidsen for Barcelona i to kampe med en sejr og en uafgjort til følge. Næste udfordring for Xavi bliver lørdagens kamp mod Villarreal i La Liga.