FC Barcelona måtte mandag aften nøjes med et 1-1-resultat mod Granada. Alligevel vil Ronald Koeman fortsat stå i spidsen for den catalanske trup, når de torsdag skal møde Cadiz.

LÆS OGSÅ: Medie: Han er favorit til at vinde Ballon d’Or

ESPN oplyser dog, at de har kilder i klubben, der fortæller, at ledelsen undersøger mulighederne for at fyre ham. Det sker efter det uafgjort resultat mod Granada på Camp Nou i La Liga, men til dels også nederlaget til Bayern München i Champions League.

Kilderne forklarer, at præsident Joan Laporta holdt et langt møde med bestyrelsen efter Granada-kampen. Præsidenten betvivler nemlig, at den hollandske træner har evnerne til at stå i spidsen for den spanske storklub.

Joan Laporta er dog opmærksom på, at han ikke blot kan fyre ham. Først og fremmest skal han finde en passende afløser, hvilket har vist sig at være vanskeligt. Derfor er det ikke muligt for klubben at finde en afløser, inden kampen mod Cadiz bliver afviklet på torsdag.

Præsidenten ønsker nemlig ikke at have en midlertidig løsning ind. Han vil ikke have en træner, der kan dække ind, indtil sæsonen er ovre. Derimod ønsker han at finde nogen, der er i stand til at stå i spidsen for at bygge et langsigtet projekt i klubben.

Jordi Cruyff, der for nylig vendte tilbage til Barcelona i en rådgivende rolle, har talt positivt om Roberto Martinez, der for tiden er træner for det belgiske landshold.

LÆS OGSÅ: Koeman: ‘Jeg synes vi spillede en god kamp’

Derudover er der også stadig overvejelser om, hvorvidt den rette afløser vil være tidligere Barca-spiller Xavi Hernandez. Han er dog for tiden træner i Al-Sadd in Qatar. ESPN skriver, at deres kilder oplyser, at en anden kandidat, der har historie i klubben, også er med i overvejelserne.

author avatar
Nicolai Busekist