FC Barcelona har angiveligt interesse i at styrke truppen med Chelsea-profil Cesar Azpilicueta til sommer.

Flere spillere i Chelsea-forsvaret står uden kontrakt til sommer. Derfor risikerer den engelske klub at få tømt godt ud i defensiven, hvis ikke de formår at forlænge spillernes kontrakter.

LÆS OGSÅ: Thomas Delaney kørt på hospitalet

Til sommer vil både Andreas Christensen, Thiago Silva, Antonio Rüdiger og Cesar Azpilicuetas kontrakter udløbe. Derfor står alle fire spillere også foran en uvis fremtid.

Hvis det står til Barcelona, så kommer Azpilicueta til at fortsætte sin karriere på Camp Nou, i stedet for at forlænge sin kontrakt med Stamford Bridge-klubben.

Det skriver Marca, der også rapporterer, at den catalanske klub har udset sig den 32-årige spanske Chelsea-kaptajn, som de ser som en ideel tilføjelse til truppen.

Xavi skulle angiveligt være af den opfattelse, at der er brug for en rutineret forsvarsspiller i truppen, som kan dække backen og midterforsvaret, og det kan den nuværende Chelsea-mand.

For ganske nylig styrkede Barcelona forsvaret, da de hentede den aldrende Dani Alves til som højreback. Denne beslutning blev truffet efter en periode med utilfredsstillende præstationer fra både Sergino Dest og Sergi Roberto.

Angiveligt skulle Barcelona have udset sig Azpilicueta, da de ser ham som værende et mere stabilt alternativ til højrebacken sammen med Alves, end Dest og Roberto har vist sig at være.

Marca skriver, at Barcelona har en forhåbning om, at den spanske forsvarer beslutter sig for ikke at skrive under på en ny kontrakt med Chelsea før årets udgang.

LÆS OGSÅ: Guardiola interesseret i byttehandel: Vil have denne spiller for Torres

Det vil nemlig betyde, at de har mulighed for at forhandle med ham om en fri transfer i januar. Det spanske medie skriver desuden, at Azpilicueta skulle står højt på listen over potentielle transferemner.