Det er ikke nogen hemmelighed, at David de Gea kan være fortid hos Manchester United, når sæsonen er forbi, og dermed har mange regnet med, at Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær havde besluttet sig for, at Dean Henderson bliver den faste mand mellem stængerne.

LÆS OGSÅ: Har før ønsket United-skifte: Solskjær meldes interesseret

Men han lukkede hele fire mål ind mod Liverpool, og tirsdag havde man altså valgt, at David de Gea skulle starte i målet i stedet for.

Solskjær har aldrig været, og heller ikke efter kampen, meget for at knytte ord til diskussionen om, hvem der er den foretrukne målmand i Manchester United, og som dermed står til at skulle starte inde i den kommende Europa League-finale mod Villarreal.

Sky Sports erfarer dog nu, at man under ingen omstændigheder kommer til at have begge målmænd i klubben efter denne sæson, hvor også Henderson som bekendt har meldt ud, at han ikke ønsker at blive i klubben, hvis han ikke bliver førstemålmand.

Det har dog fået flere klubber til at følge med fra sidelinjen, hvor denne situation især har vakt interesse hos flere topklubber i Premier League, herunder Tottenham og Chelsea, men også AC Milan og Borussia Dortmund bliver meldt interesseret i at hente ham, hvis Solskjær vælger David de Gea.

LÆS OGSÅ: Conor McGregor stjæler førstepladsen fra Messi som bedst betalte sportsstjerne

Manchester United skal søndag møde Wolverhampton i Premier League, hvor man vil kunne få en indikation af, hvem han kommer til at vælge.