Efterhånden er der ikke meget, der tyder på, at Sergio Busquets bliver i FC Barcelona.
I de seneste måneder har der været stor spekulation om Sergio Busquets’ fremtid. Han har nemlig kontraktudløb efter denne sæson, og kan derfor forlade FC Barcelona på en fri transfer.
LÆS OGSÅ: To PL-klubber vil hente Pulisic i januar
Tilsyneladende har han dog ikke i sinde at vente til sommer. Sådan lyder det i hvert fald fra det spanske medie El Chiringuito.
Mediet rapporterer nemlig, at Busquets har gjort det klart for Barcelona, at han ønsker at forlade den catalanske storklub allerede i det kommende transfervindue.
Grunden til, at han angiveligt ønsker dette er, at han har et ønske om at tilslutte sig MLS-klubben Inter Miami allerede fra januar.
Der er dog ikke meget, der tyder på, at han kan få lov til dette. Står det til Xavi, skal Barcelona nemlig give den 34-årige midtbanespiller en ny kontrakt.
LÆS OGSÅ: Barcelona udser 21-årig Torino-profil som Bellerin-afløser
Det skyldes, at Barcelona-træneren fortsat ser ham som en vigtig del af planerne. Hertil er klubbens økonomi også meget hæmmet, hvorfor det kan blive svært at hente en afløser.