Det vil koste Barcelona dyrt, hvis ikke de avancerer fra gruppespillet i Champions League.

FC Barcelona risikerer at blive slået ud af Champions League allerede i gruppespillet. Skal de sikre sig yderligere avancement, er det en nødvendighed at vinde over Bayern München onsdag aften.

LÆS OGSÅ: Jude Bellingham idømt stor bøde

Sker det, at den catalanske klub ikke går videre fra gruppespillet, vil det få store konsekvenser. Angiveligt blev det antaget i forbindelse med planlægningen af budgettet for 2021/22, at de som minimum ville nå kvartfinalerne. Det skriver SPORT.

Det catalanske medie skriver også, at såfremt Barcelona ikke går videre fra gruppen, vil det resultere i et tab på 20,2 millioner euro. Det er svarende til 150 millioner kroner.

Som angivet herover, ligger det i catalanernes egne hænder, hvorvidt de går videre. For at sikre, at de går videre, er de nemlig nødt til at slå de tyske giganter fra Bayern München.

Hvis ikke Barcelona formår at få tre point med fra opgøret mod Bayern München, er deres fremtid ikke længere i deres egne hænder. I et sådant tilfælde vil de være afhængige af, at Dynamo Kiev ikke taber til Benfica.

Ender de catalanske giganter på en tredjeplads, vil det betyde, at de skal spille Europa League. Her er pengene bestemt ikke lige så store, som det er tilfældet i Champions League.

Vinder de Europa League, kan de hjemtage en indtjening på 14,9 millioner euro, hvilket svarer til 110 millioner kroner. En indtjening i denne størrelsesorden vil dog kun være tilfældet, hvis de faktisk vinder Europa League.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil udleje én ud af to spillere til Barca: Tuchel er i tvivl om hvem

FC Barcelona får svar på deres fremtid onsdag aften kl. 21.00, hvor kampen mellem Bayern München og Barcelona fløjtes i gang.