Der har været mange rygter om, at Cristiano Ronaldo er på vej tilbage til Manchester United. Der har dog også været rygter om, at han overvejer en retur til Real Madrid. Efter sigende har han dog besluttet sig for, at han ikke vil vende tilbage til Manchester United, hvis han forlader Juventus til sommer.

LÆS OGSÅ: Medie: Ole Gunnar Solskjær vil hente Tottenham-profil

Det skriver mediet Don Balon, der spekulerer i Cristiano Ronaldos fremtid i Torino. Mediet skriver også, at det dog ikke betyder, at han har planer om at blive i Juventus.

Rigtig mange Manchester United-fans havde sandsynligvis gerne set, at målmaskinen vendte tilbage til De Røde Djævle. Men skal man tro Don Balon, er der ikke nogen chance for, at det kommer til at ske. De menes nemlig at vide, at han ikke har nogen interesse i at vende tilbage til Premier League-klubben, hvor han ellers for alvor fik gang i sin karriere.

Ydermere understreger mediet også, at der ikke er nogen chance for, at Ronaldo beslutter at vende tilbage til sin ungdomsklub Sporting CP. Her begyndte han sin karriere som fodboldspiller, men han har tilsyneladende ikke lyst til at vende tilbage.

LÆS OGSÅ: Manchester United-profil forlader landsholdslejr med skade

Don Balon skriver dog, at han holder døren åben for et skifte tilbage til Santiago Bernabeu, hvis denne mulighed skulle byde sig. Skulle dette blive en realitet, kræver det sandsynligvis, at Juventus er villige til at sælge ham til en forholdsvis lav pris.