Ousmane Dembélés nuværende kontrakt med Barcelona udløber til sommer. Ifølge spanske medie vil han forlænge med klubben.

Ousmane Dembélé vil skrive under på en ny kontrakt med FC Barcelona i den nærmeste fremtid, lyder det fra det spanske medie Cadena SER.

LÆS OGSÅ: Ny sponsoraftale sikrer Neymar vanvittig årsløn

Franskmanden skulle tilmed være indstillet på at reducere sin løn, for at blive i klubben. I øjeblikket tjener den 24-årige offensivspiller intet mindre end 20 millioner euro om året, hvilket svarer til 148 millioner kroner.

Han blev hentet til klubben i 2017, hvor Barcelona betalte hele 105 millioner euro for at hente ham i Dortmund, hvilket svarer til 781 millioner kroner. Dengang var klubbens økonomiske situation dog en helt anden, end den er i dag.

Som følge af den økonomiske situation i klubben, arbejder de på at nedbringe deres samlede lønomkostninger. En af de spillere, de gerne ser gå ned i løn, er franske Ousmane Dembélé.

Derudover arbejder de også på at få andre velbetalte spillere til at acceptere en lønnedgang. Efter sigende arbejder de på at få både Samuel Umtiti og Philippe Coutinho til at acceptere en lavere løn.

Dembélés nuværende kontrakt løber frem til juni, og Barcelona har endnu ikke offentliggjort, at de forlænger med franskmanden. Ifølge Cadena SER forventes det, at den catalanske klub vil offentliggøre hans forlænge i løbet af de kommende uger.

LÆS OGSÅ: Pengeregn: Premier League-klub tilbyder Haaland vanvittig løn

Der har tidligere været forlydender om, at franskmanden kan forlade Barcelona allerede i januar, da der har været interesse fra klubber såsom Newcastle, Liverpool og Manchester United. Hvis man skal tro Cadena SER, så bliver det dog ikke en realitet, da han angiveligt forlænger med Barcelona.