Lionel Messi og FC Barcelona gik ind til El Clasico i deres bedste form i denne sæson. Havde de fået tre point med fra dette opgør, havde det ført dem til tops i La Liga.
LÆS OGSÅ: Dembélé fortæller om potentiel kontraktforlængelse med Barca
På et individuelt niveau har Messi været flyvende. Han har scoret 19 ud af sine 29 mål i denne sæson i løbet af de første tre måneder i 2021.
Imidlertid skaber nederlaget på Estadio Alfredo Di Stefano mere tvivl på, hvorvidt den argentinske stjerne vil være at finde på Camp Nou i fremtiden. Det skriver den spanske avis Marca.
Den 32-årige stjernes nuværende kontrakt med Barca udløber til sommer. Joan Laporta brugte som salgsargument i sin præsidentkampagne, at han ville sikre, at Messi endte med at forlænge med Barca, men det har han langt fra sikret.
Barcelonas seneste skuffelser i Champions League mod Paris Saint-Germain og dernæst mod Real Madrid i La Liga, gør det næppe nemmere at overbevise Messi om, at han er en del af et vindende hold, skriver Marca.
Der kommer ganske vist en Copa del Rey-finale, som giver dem muligheden for at vinde sølvtøj for første gang i to år, men deres kaptajn er mere ambitiøs.
LÆS OGSÅ: Joan Laporta med klar reaktion efter El Clasico-nederlag
Marca skriver, at Messi skal overbevises om, at der er et reelt sportsprojekt, der gør det værd at blive på Camp Nou, da hans fremtid ellers vil være i en anden klub.