Der har været rigtig mange rygter om Ronald Koemans fremtid i Barcelona. Ifølge pålidelige Catalunya Radio har Barcelona efter et krisemøde besluttet, at den 58-årige hollænder forbliver i trænersædet.
LÆS OGSÅ: Bayern München-profil forlænger til 2026
Det anerkendte medie peger dog også på, at der er en helt særlig årsag til, at han endnu ikke er blevet fyret. Ifølge Catalunya Radio er den primære årsag til, at han endnu ikke er blevet fyret, at klubbens simpelthen ikke har råd til det.
Spanske El Pais rapporterer, at det vil koste Camp Nou-klubben omtrent 12 millioner euro, hvis de skal ophæve Ronald Koemans kontrakt. Hans nuværende kontrakt med klubben løber frem til sommeren næste år.
Barcelona kæmper fortsat med økonomien, selvom de har afhændet flere spillere og forhandlet sig til lønnedgang med andre. Derudover har de ikke god erfaring med at fyre trænere, da de fortsat skylder Quique Setien omtrent 4 millioner euro, skriver El Pais.
Ydermere har klubben også forståelse for, at den 58-årige træner forsøger at klare sig med en lang række skadede spillere. Derfor venter de med at træffe en endelig beslutning, til hollænderen har bedre forudsætninger for at stille et ordentligt hold.
LÆS OGSÅ: Barcelona og Real Madrid holder øje med Manchester United-profil
Forud for kampen mod Bayern München var der forlydender om, at Barcelona og Koeman forhandlede om en forlængelse. Det ser nu ud til, at piben har fået en helt anden lyd, og disse forhandlinger skulle angiveligt være blevet henlagt.